Sagen vedrørte en anmeldelse fra KL om KL’s reviderede standardaftale (inkl. vejledning) med Falck om brandslukning mv. KL anmodede om at få en (fortsat) ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9. KL og Falck anmeldte den oprindelige aftale til Konkurrencestyrelsen i juni 1998. Konkurrencestyrelsen meddelte dengang KL og Falck, at aftalen ikke var omfattet af forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1. Konkurrencestyrelsen meddelte derfor parterne en ikke-indgrebserklæring i medfør af konkurrencelovens § 9. KL og Falck har i oktober 2008 revideret aftalen samt den tilknyttede vejledning. Ændringen bestod i, at dimensioneringen af redningsberedskabet fremover skulle ske på basis af lokale risikovurderinger i stedet for som tidligere entydige lovkrav til beredskabets dimensionering. Konkurrencestyrelsen vurderede at der ikke var foretaget væsentlige ændringer i aftalen eller dens vejledning, som stred mod forudsætningerne i den tidligere meddelte ikke-indgrebserklæring. Konkurrencestyrelsens meddelte således parterne en ikke-indgrebserklæring i medfør af konkurrencelovens § 9.
Mødedato: 25-11-2009
Konkurrencestyrelsen meddeler fortsat Kommunernes Landsforenings (KL) og Falck A/S’ aftale om brandslukning mv. en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9
Resumé
Myndigheder
Rådet
Regler
kl. § 6
Udfald
intet problem
Opfølgninger
Nej
Litra
§6 stk. 1
Brancher
Alarm
Samhandeler
Ikke angivet