Konkurrencestyrelsen meddelte DSB en negativattest efter konkurrencelovens § 9, for tre aftaler om eneret/fortrinsret til drift af forretninger inden for restauration, fastfood, kiosk og dagligvarer i banegårdscentrene på Hovedbanegården, Østerport Station og Odense Banegård. Konkurrencestyrelsen fandt ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger, at de pågældende bestemmelser havde betydning for en virksom konkurrence på det relevante marked. Begrundelsen herfor var, at forretningscentrene indgik i de større lokale handelsområder omkring centrene, hvor der er righoldige muligheder for etablering af virksomhed inden for de berørte brancher. Der var derfor ikke tale om en konkurrencebegrænsning omfattet af konkurrencelovens § 6, stk. 1.
Mødedato: 29-09-1999
Aftaler om eneret i forbindelse med forretningscentre på DSB-stationer
Resumé
Myndigheder
Rådet
Regler
kl. § 6
Udfald
ikke indgreb
Opfølgninger
Nej
Litra
§6 stk. 1
Brancher
restauration
Samhandeler
Ikke angivet