Transaktionen medfører at Agilitas erhverver enekontrol over Teracom A/S og Digital Teracom A/S. Teracom er en uafhængig netværksoperatør, som ejer og opererer et netværk af høje sendemaster og fiberforbindelser i Danmark. Teracoms hovedaktiviteter består i at udbyde transmission af radio- og tv-kanaler i Danmark via sit netværk. Derudover har Teracom også aktiviteter inden for anlæg, drift og vedligeholdelse relateret til tv- og radiotransmission, samt i mindre omfang udbud af co-location fra datacentre samt IoT (Internet of Things) services. Agilitas er en europæisk kapitalfond med fokus på investeringer i mellemstore virksomheder. Agilitas er aktiv i Danmark gennem de tre porteføljeselskaber Danoffice IT, Reconor og Recover Nordic, som har aktiviteter indenfor henholdsvis salg af IT-udstyr til nødhjælpsorganisationer, indsamling og behandling af jord samt bygge- og anlægsaffald, samt skadessanering. Ingen af Agilitas’ nuværende porteføljeselskaber har aktiviteter inden for samme område som Teracom. KFST havde ikke reservationer overfor fusionen og godkendte den efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.
Mødedato: 13-11-2018
Agilitas erhvervelse af Teracom A/S og Digital Teracom A/S
Resumé
Myndigheder
Styrelsen
Regler
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgninger
Nej
Litra
§ 12c, stk. 7
Skadesteorier
Ingen
Brancher
Telekommunikation
Samhandeler
Ikke relevant
Metoder
Ikke angivet
Produktmarkeder
Ikke angivet