Sagen vedrører en fusion, hvorved Aller Media A/S erhverver 100 pct. af aktierne i Datagraf Communications A/S og DG Media A/S. Aller Media A/S er ejet 100 pct. af Aller Holding A/S og indgår således i Aller-koncernen, der producerer, trykker og udgiver ugeblade, magasiner og lignende. Datagraf Communications A/S og DG Media A/S’ aktiviteter består i redaktionel kommunikation, herunder trykte og digitale magasiner samt annoncesalg og medievirksomhed. Aktiviteterne er særligt fokuseret på salg af kunde- og medlemsmagasiner til større private og offentlige virksomheder, større offentlige organisationer samt medlems- og interesseorganisationer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.
Mødedato: 24-09-2014
Aller Media A/S erhverver 100 pct. af aktierne i Datagraf Communications A/S og DG Media A/S
Resumé
Myndigheder
Rådet
Regler
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgninger
Nej
Litra
§12c, stk. 7
Skadesteorier
Ingen
Brancher
Avis/blad
Samhandeler
Ikke relevant