Mødedato: 26-03-2015

Andersen & Martini og Opel Danmark

Resumé

Transaktionen vedrørte etableringen af et JV (Andersen & Martini Auto A/S) mellem Andersen og Martini A/S og Opel Danmark, med Andersen og Martini A/S som majoritetsaktionærer med 85% af ejerkapitalen. JV skal forestå køb og salg af nye Opel-køretøjer, brugte køretøjer, service og reparation af køretøjer og levering af Opel-produkter og -ydelser. Andersen & Martini er en dansk bilforhandler, hvis primære aktiviteter bestod i salg af nye og brugte køretøjer til private og erhvervskunder. Andersen & Martinis aktiviteter består desuden i reparation og service samt leasing af køretøjer. Andersen & Martini forhandler følgende bilmærker: Opel, Kia, Peugeot, Fiat, Saab, Cadillac og Corvette. Opel Danmark er et dansk selskab, hvis aktiviteter består i import, salg og distribution af Opel-køretøjer og -reservedele i Danmark og på Færøerne. Opel DK sælger biler til private kunder gennem et netværk af forhandlere, som inkluderer Andersen & Martini. Opel Danmark er en del af General Motors-koncernen. Fusionen ville medføre et (mindre) horisontalt overlap for så vidt angår engrossalg af reservedele af Opel-mærket samt en vertikal forbindelse mellem Opel Danmark A/S og JV. KFST vurderede dog, at fusionen ikke ville ændre på markedssituationen eller gøre det vanskeligere for uafhængige reparatører at skaffe sig Opel-reservedele gennem andre leverandører. KFST fandt derfor, at fusionen ikke gav anledning til indsigelser, hvorefter den blev godkendt efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Rådet

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§ 12 c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant