Den almindelige Danske Lægeforening havde indgået 3 annoncesalgsaftaler med 3 medicinalvare-producenter, hvorved foreningen forpligtede sig til at sælge annonceplads til de 3 medicinalvare-producenter på foreningens lukkede computernetværk DADLNET. Foreningen var i aftaleperioden på 1 år afskåret fra at tilbyde annonceplads til andre. Styrelsen meddelte Den almindelige Danske Lægeforening den 9. maj 2001, at det var styrelsens umiddelbare vurdering, at 3 annoncesalgsafta-ler indgået mellem foreningen og 3 medicinalvareproducenter ikke var omfattet af forbuddet i kon-kurrencelovens § 6 og derfor ikke var anmeldelsespligtige. Styrelsen lagde i sin afgørelse vægt på, at der var tale om vertikale aftaler, at medicinalvareproducenter på andre måder end gennem DADLNET kan rette deres markedsføring af medicinalvarer mod lægerne, at aftalerne har en rela-tiv kort løbetid på 1 år, og at der ikke er noget til hinder for, at foreningen efter udløb kan indgå tilsvarende aftaler med andre medicinalvareproducenter, at aftalerne er af relativ begrænset økono-misk omfang, og at tilbud om køb af annonceplads i en periode forud for indgåelsen af aftalerne har været åben på lige vilkår for en bred kreds af mulige interesserede.
Mødedato: 30-05-2001
Annoncesalgsaftaler skal ikke anmeldes
Resumé
Myndigheder
Rådet
Regler
kl. § 6
Udfald
intet problem
Opfølgninger
Nej
Litra
§6
Brancher
Annoncering
Samhandeler
Ikke angivet