Mødedato: 23-11-2016

Assa Abloy Entrance Systems Denmark A/S erhvervelse af enekontrol med Nassau Door A/S

Resumé

Transaktionen omfattede Assa Abloy Entrance Systems Denmark A/S erhvervelse af Nassau Door A/S . Assa Abloy er et dansk selskab, ejet af Assa Abloy Danmark A/S, der selv er 100 pct. ejet af det svenske børsnoterede selskab Assa Abloy AB (”Assa Gruppen”). Assa Gruppen er aktiv inden for produktion og salg af en lang række produkter. Bl.a. produktion og salg af adgangsautomatik, herunder automatiske fodgængerdøre, industriporte, hangarporte, garageporte til beboelse, eftersalgsservice på industriporte, moderniseringsprogrammer, tilbehør (herunder særligt mekaniske og elektromekaniske låse, som fx Ruko-låse) og reservedele. Nassau er aktiv inden for produktion og salg af porte til industri og private, herunder hovedsageligt ledhejseporte, hurtigporte og garageporte til beboelse. Nassau er endvidere aktiv inden for eftersalgsservice og vedligeholdelse af porte. Nassau videresælger derudover, på kunders efterspørgsel, diverse døre og porte, fx automatiske fodgængerdøre, separate facadedøre og foldeporte. Der eksisterer derfor en række horisontale og vertikale overlaps og forbindelser. Fusionen skulle derfor, overordnet, vurderes i forhold til markedet for a) produktion og salg af industriporte, b) eftersalgsservice på industriporte og c) engrossalg af komponenter og reservedele. Geografisk kunne markedet for industriporte, herunder ledhejseporte og hurtigporte som minimum afgrænses til Danmark og muligvis bredere. I modsætning hertil måtte markedet for eftersalgsservice og engrossalg af komponenter afgrænses nationalt, eventuelt regionalt. Den endelige afgrænsning kunne dog stå åben. Samlet fandt KFST ingen konkurrenceproblemer ved fusionen, hvorfor den blev godkendt, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 2, 1. pkt.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§ 12 c, stk. 2, 1. pkt.

Skadesteorier

Ingen

Brancher

Porte

Samhandeler

Ikke relevant

Produktmarkeder

a) produktion og salg af industriporte b) eftersalgsservice på industriporte og c) engrossalg af komponenter og reservedele