Mødedato: 17-05-2018

ATP, USS og GT Funds erhvervelse af fælleskontrol over Redexis Gas S.A. og Redexis Finance B.V.

Resumé

Fusionen indebærer, at ATP, USS og GT Fund erhverver fælleskontrol over Redexis, således at parterne efter den overordnede transaktion hver især vil eje 33,3 pct. af aktierne i Redexis. ATP er et af Europas største offentlige pensionsselskaber. Hverken ATP eller de selskaber, som ATP har kontrollerende andele i, har overlap med aktiviteterne i Redexis. USS er et privat pensionsselskab for britiske universitetsansatte. Hverken USS eller de selskaber, som USS har kontrollerende andele i, har overlap med aktiviteterne i Redexis. GT Fund er en kinesisk investeringsfond, der blandt andet investerer i infrastruktur og vedvarende energi. Der er intet overlap mellem de aktiviteter, som drives i GT Funds porteføljeselskaber, og aktiviteterne i Redexis. Redexis Gas er en spansk distributør af naturgas og leverer gas til både privat og erhverv. Redexis Gas Finance er ansvarlig for den generelle finansiering af Redexis Gas’ aktiviteter. Da fusionen ikke gav anledning til problemer blev den godkendt efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§ 12c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant