Mødedato: 01-02-2017

Aurelius Equity Opportunities SE & Co. KGaA’s erhvervelse af enekontrol over AH Industries A/S

Resumé

Sagen vedrører en fusion mellem Aurelius Equity Opportunities SE & Co. KGaA (”Aurelius”) og AH Industries A/S (”AH Industries”). Fusionen indebærer, at Aurelius gennem sit datterselskab Aurelius Theta International Gmbh erhverver alle aktier og stemmerettigheder i AH Industries, hvilket giver Aurelius enekontrol over AH Industries. Aurelius er et tysk kommanditselskab baseret på aktier med en portefølje bestående af 25 virksomheder, som er aktive inden for følgende segmenter: forretningsydelser, industrigods, forbrugergoder, telekommunikation, medier, teknologi og levering af materialer til betonindustrien. AH Industries leverer industrielle komponenter, moduler, systemer og tjenester til vindturbine-, cement-, mineral-, offshore og marineindustrien. Fusionen blev godkendt efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§ 12c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant