Mødedato: 08-01-2021

Axcel VI’s erhvervelse af enekontrol over Moment A/S og TeamVikaren

Resumé

Ved transaktionen erhverver Axcel VI enekontrol over Moment. Det er samtidig en gensidig betingelse, at Moment erhverver enekontrol over TeamVikaren. Axcel VI er en af flere Axcel-fonde, der er private equity-fonde med fokus på investering i mellemstore virksomheder i Norden. Der er i dag tre aktive Axcel-fonde, som har kontrollerende ejerandele i fjorten porteføljevirksomheder, som har aktiviteter i en række forskellige brancher. Investeringsrådgiveren for Axcel-fondene er Axcel Management A/S, der er beliggende i Danmark og Sverige og forvalter aktiver til en værdi af over DKK 5,5 mia. Moment er et dansk vikarbureau, der også har begrænsede aktiviteter inden for rekruttering. Opgaverne ligger inden for logistik og produktion, kontor
og administration, bygge og anlæg samt øvrige områder, herunder finans. Moment har i november 2020 erhvervet Protemp, som er et dansk vikarbureau med opgaver primært inden for industrien. Moment er aktiv i alle fem regioner, men har størstedelen af sine aktiviteter i Østdanmark. Moment vil som led i transaktionen erhverve TeamVikaren. TeamVikaren er et dansk vikar- og rekrutteringsbureau. Opgaverne ligger inden for logistik og produktion, kontor og administration samt bygge og anlæg. TeamVikaren er aktiv i alle fem regioner, men har størstedelen af sine aktiviteter i Vestdanmark. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

12 c, stk. 7.

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant