Mødedato: 26-06-2013

Berlingske Media A/S og JP/Politikens Hus A/S adfærd på markedet for nyhedsartikler mv.

Resumé

Sagen vedrørte dels, om Berlingske Media A/S og JP/Politikens Hus A/S havde respekteret tidligere afgivne fusionstilsagn, og dels om de selvstændigt havde overtrådt kl § 11. Konkurrencerådet havde 25/9-2002 godkendt et samarbejde mellem Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten om at oprette et joint venture (oprindeligt FAS, men senere omdøbt til Infomedia), der solgte medieovervågningsydelser på baggrund af indhold fra blandt andet moderselskabernes dagblade. Mhp. at få fusionen godkendt, afgav parterne tilsagn om at levere artikler mv. til konkurrerende medieovervågningsbureauer på ikke-diskriminerende vilkår. Infopaq, der leverede ydelser i konkurrence med Infomedia, mente dog ikke, at tilsagnet blev respekteret. Derudover mente Infopaq, at Infomedia koblede forskellige ydelser (bundling). Det sidste skete på de downstream placerede markeder, som ikke var omfattet af tilsagnet fra 2002. Siden 2002 var der sket en betydelig koncentration på de markeder, som Infomedia opererede på, i konkurrence med bl.a. Infopaq. I 2006 opkøbte Infomedia konkurrenten Ajour Klip Gruppen A/S, der også leverede presseklip og resuméer, og i 2009 opkøbte Infomedia overvågnings- og analysebureauet Cision Danmark A/S. Infopaq blev i sommeren 2012 opkøbt af Infomedia. Omtrent samtidig blev Newswatch opkøbt af svensk/norske Retriever. Da styrelsen modtog klagen fra Infopaq, var der, udover Infomedia, kun to virksomheder på markedet for presseovervågning (Infopaq og Newswatch) med en samlet markedsandel på mindre end ti pct. Dette skal sammenlignes med 2002, hvor Infomedia alene havde en yderst begrænset markedsposition. KFST foretog en foreløbig markedsanalyse, der indikerede, at Berlingske og JP/Politikens Hus kunne indtage en kollektiv dominerende markedsposition i forhold til levering af avisudklip mv. upstream (pkt. 185-197). Derudover, hvilket dog ikke uddybes nærmere, kunne Infomedia formentlig anses som selvstændigt dominerende på det downstream marked. Konkurrenceproblemerne omfattede (i) diskriminerende leveringsvilkår upstream, der generelt begunstigede Infomedia, og (ii) kobling mellem ydelser (bundling) hos Infomedia downstream. Begge dele styrkede Infomedia, og konkurrenceproblemerne omfattede altså en blanding af manglende overholdelse af tidligere tilsagn og selvstændigt misbrug. Implicit heri lå en fortolkning af diskriminationsbegrebet (se pkt. 215-220), navnlig når forskelsbehandlingen havde en indirekte og defacto karakter. Sagen blev dog ikke ført igennem, da Berlingske og JP/Politikens Hus tilbød en revideret tilsagnspakke, der bl.a. præciserede, hvad der lå i ikke-diskriminationsforpligtelsen. Den identificerede forskelsbehandling er derfor kun delvist relateret til diskriminationsbegrebet, og det er vanskeligt at udlede noget nærmere om KFSTs opfattelse heraf. KFST lukkede herefter sagen på baggrund af de afgivne tilsagn, jf. kl § 16 a, stk. 1.

Myndigheder

Rådet

Regler

kl § 11

Udfald

Tilsagn

Opfølgninger

Tilsagn

Litra

§ 11, stk. 3, nr. 3

Skadesteorier

Koblingssalg og diskrimination

Brancher

Nyheder

Samhandeler

Nej

Produktmarkeder

(i) Rettigheder til nyhedsartikler m.v (ii) presseovervågning og (iii) søgning i nyhedsarkivdatabaser