Bibliotekslovens § 20, stk. 3

I bibliotekslovens § 20 bestemmes, hvorledes prisen på de ydelser, som folkebibliotekerne kan opkræve vederlag for, skal fastsættes. Der er tale om særlige serviceydelser i form af fx erhvervsserviceydelser og vidensbaserede tjenester i form af fx målrettede kurser i informationssøgning. Konkurrencestyrelsen har orienteret Kulturministeriet om, at bestemmelsen i § 20, stk. 3, i Lov om biblioteksvirksomhed[1] om bibliotekernes prisansættelse kan give anledning til konkurrenceproblemer. Bestemmelsen angiver to forskellige regler for prissætningen afhængigt af, om der findes private konkurrenter eller ej. Ifølge § 20, stk. 3, er det kommunalbestyrelsen, som fastsætter størrelsen af og opkrævningsformen for vederlaget for de ydelser, som folkebibliotekerne kan opkræve vederlag for. Dog skal prisen ifølge § 20, stk. 4, fastsættes på markedsmæssige vilkår, hvis ydelserne udbydes i konkurrence med private, så at de ikke medfører urimelig konkurrence. Det er Konkurrencestyrelsens vurdering, at bestemmelsen i bibliotekslovens § 20 ikke er fremmende for konkurrencen, idet den kan give anledning til ulige konkurrencevilkår og konkurrenceforvridning. Styrelsen har orienteret Kulturministeriet herom og samtidig foretaget en undersøgelse, der viser, at der i ca. 15 pct. af kommunerne er folkebiblioteker, som udbyder ydelser, der kan opkræves vederlag for. Kulturministeriet har herefter tilkendegivet, at ministeriet er indstillet på at fjerne bestemmelsen i bibliotekslovens § 20, stk. 3.