Konkurrencestyrelsen meddelte BRFkredit en § 9-erklæring for en samarbejdsaftale indgået med FIH Erhvervsbank om formidling og garantistillelse af realkreditlån på erhvervsområdet. Aftalen svarede – bortset fra en særligt udformet konkurrenceklausul – til en række andre formidlingsaftaler inden for erhvervsområdet, som BRF tidligere havde indgået med en række pengeinstitutter. Klausulen afskar bl.a. BRFkredit fra aktivt at sælge ydelser i forhold til ejendomme, der var belånt med et BRF-lån og omfattet af en FIH-garanti. Konkurrencestyrelsen fandt ikke, at samarbejdsaftalen var omfattet af forbudet i konkurrencelovens § 6, stk. 1. Konkurrencestyrelsen lagde hovedsageligt vægt på, at klausulen alene afskar BRFkredit fra at gennemføre aktive salgsforanstaltninger i forhold til den pågældende ejendom indtil lånet var indfriet, og at klausulen ikke afskar BRFkredit fra på noget tidspunkt egenhændigt at kontakte kunden med tilbud om tillægsbelåning m.v., eller fra at gennemføre generelle markedsføringstiltag som sådan.
Mødedato: 26-05-2004
BRF indgår formidlingsaftale med FIH Erhvervsbank
Resumé
Myndigheder
Rådet
Regler
kl. § 6
Udfald
ikke indgreb
Opfølgninger
Nej
Litra
§6 stk. 1
Brancher
Realkredit
Samhandeler
Ikke angivet