Mødedato: 19-12-2014

Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S

Resumé

Sagen vedrører en fusion mellem HOFOR Spildevand Holding A/S, Brøndby Kloakforsyning A/S og Vallensbæk Kloakforsyning A/S. Transaktionen indebærer, at der sker en kapitalforhøjelse i HOFOR Spildevand Holding A/S, hvormed Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommune hver især tegner nye aktier i HOFOR Spildevand Holding A/S mod apportindskud af hver kommunes aktier i deres respektive spildevandsselskaber i HOFOR Spildevand Holding A/S. I forbindelse med transaktionen ville de to kommuner desuden skyde deres respektive aktieposter i BIOFOS Holding A/S ind i HOFOR Spildevand Holding A/S. Det var styrelsens vurdering, at der siden styrelsens fusionsgodkendelse af 29. oktober 2012, som omhandlede de oprindelige seks ejerkommuner, ikke var sket ændringer på markederne, hvorfor den nuværende fusionen ikke ville ændre på konkurrencevilkårene på markederne i en sådan grad, at en ny markedsundersøgelse var begrundet. Det blev derfor vurderet, at fusionen ikke ville hæmme konkurrencen på markederne betydeligt. Styrelsen så derfor ikke grund til at gøre indsigelse og godkendte herefter fusionen på baggrund af en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Rådet

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§12c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen

Brancher

Forsyning

Samhandeler

Ikke relevant