Mødedato: 22-03-2022

CataCap II K/S’ erhvervelse af enekontrol over Nordmark Maskinfabrik A/S, Nordmark Production A/S og tilhørende selskaber

Resumé

Ved den anmeldte fusions gennemførsel erhverver et etableret BidCo 100 pct. af aktiekapitalen i Nordmark. BidCo er kontrolleret af et TopCo, som ultimativt er kontrolleret af CataCap. Samtidig med BidCos erhvervelse af
100 pct. af aktiekapitalen i Nordmark foretager de hidtidige ejere af Nordmark, MJ Holding, Hirtshals ApS, Mørk Invest 3 ApS og Karkov Invest ApS, en reinvestering, således at 65 pct. af aktiekapitalen i TopCo ultimativt ejes af CataCap, mens de resterende 35 pct. ejes af MJ Holding, Hirtshals ApS, Mørk Invest 3 ApS og Karkov Invest ApS i mindre andele. Ifølge det oplyste, indebærer reinvesteringen ikke vetorettigheder, som giver minoritetsejerne andel i kontrollen over TopCo eller Nordmark. CataCap er en kapitalfond, der investerer i mindre og mellemstore primært danske virksomheder inden for flere forskellige brancher. CataCap har aktuelt investeringer i Luxplus (e-handelsplatform inden for skønheds- sundheds- og personlige plejeprodukter), Group Online (hjemmesideudvikling og online markedsføring), AerFin og TP Aerospace (aktiviteter inden for
flybranchen), Rekom (nattelivskoncern), GSV (udlejning af entreprenørudstyr og materiel) og Lyngsoe Systems (automatiserings- og logistikløsninger). Nordmark Maskinfabrik A/S og Nordmark Production A/S konstruerer og
producerer store, tunge og komplekse metalemner til alt fra maskin- og sværindustrien til offshore- og vindmølleindustrien. De tilhørende selskaber, Ejendomsselskabet Gyldendalsvej A/S og Ejendommen Ellehammervej 11, Skagen ApS, har udelukkende til opgave at udleje faciliteter til driftsselskaberne.
KFST godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Samhandeler

Ikke relevant