Mødedato: 15-09-2014

City-Trafik A/S’ køb af Nettbuss Danmark A/S

Resumé

Sagen vedrører en fusion mellem City-Trafik A/S og Nettbuss Danmark A/S. Transaktionen består af to dele. For det første opkøber CityTrafik A/S 100 % af aktierne i Nettbuss Danmark A/S fra Nettbuss AS, og opnår derved enekontrol med Nettbuss Danmark A/S. City-Trafik A/S er ejet af Keolis SA. For det andet indebærer fusionen, at Nettbuss AS erhverver 25 pct. af aktierne i City-Trafik A/S. City-Trafik A/S er datterselskab til Keolis SA. City-Trafik A/S er primært beskæftiget med kollektiv buskørsel for de regionale trafikselskaber i Danmark. Herudover er City-Trafik A/S i et meget begrænset omfang aktiv inden for bestillings- og turistkørsel i Danmark. Keolis SA er aktiv inden for offentlig transportvirksomhed og er etableret i 14 lande, herunder i Danmark ved City-Trafik A/S. Udover CityTrafik A/S er der ikke andre selskaber i Keolis-koncernen, der er aktive på de for nærværende fusion relevante markeder. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Rådet

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§12c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen

Brancher

Transport

Samhandeler

Ikke relevant