Transaktionen omfatter, at Coop Danmark A/S’ og PensionDanmark Ejendomme Holding K/S’ danner et selvstændigt fungerende joint ventureCoops formål er at drive detail- og grossisthandel hovedsageligt i Danmark, samt at drive ejendoms- og industrivirksomhed og anden virksomhed, der er forenelig hermed og understøtter formålet – herunder boligudlejning og erhvervsudlejning. PensionDanmarks formål er at besidde kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, som investerer i danske ejendomme – herunder erhvervsejendomme og nyopførsler. PensionDanmark ejer en portefølje af ejendomme placeret rundt omkring i Danmark. Det selvstændigt fungerende joint venture vil udvikle, opføre, eje og drive en ny bydel beliggende på en del af matr.nr. 15ae samt matr.nr. 15ah og 15ag, Herstedvester By, Herstedvester, benævnt Coop Byen. Coop Byen skal etableres som en fokuseret bydel med private lejeboliger, en offentlig daginstitution, parkering og øvrige offentlige formål. Da fusionen ikke gav anledninger til bekymringer blev den godkendt efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.
Mødedato: 13-01-2022
Coop Danmark A/S’ og PensionDanmark Ejendomme Holding K/S’ oprettelse af et selvstændigt fungerende joint venture
Resumé
Myndigheder
Styrelsen
Regler
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgninger
Nej
Litra
12 c, stk. 7.
Skadesteorier
Ingen
Samhandeler
Ikke relevant