Ved transaktionen opnår Damco enekontrol over Pilot, og der er således tale om en fusion. Damco er en leverandør af logistiktjenester. Damco tilbyder supply chain management services, lagerstyringstjenester og fragthåndtering i form af både luftfragt og fragt på land. Damco servicerer kunder i hele verden. Damco er en del af A.P. Møller-Mærsk A/S (herefter “APMM”), som er en integreret transport- og logistikvirksomhed med hovedkontor i København. APMM kontrolleres af A.P. Møller Holding A/S, som er moderselskabet for A.P. Møller-koncernen. Pilot er en leverandør af logistiktjenester med 87 lokationer i Nordamerika og kontorer i Spanien og Holland. Pilot er specialiseret i Business-to-Consumer (B2C) levering af store og tunge varer (>70 kg/155 lbs, ikke-transportable varer, såsom møbler) i USA, samt i Business-to-Business (B2B) logistiktjenester vedrørende fragt af høj værdi, og som kræver hurtig levering. Pilot har et meget lille salg i Danmark. KFST godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.
Mødedato: 19-10-2022
Damco USA Inc.’s erhvervelse af enekontrol over Pilot Air Freight Holdings LLC
Resumé
Myndigheder
Styrelsen
Regler
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgninger
Nej
Litra
12 c, stk. 7.
Skadesteorier
Ingen
Samhandeler
Ikke relevant