Mødedato: 04-06-2019

Danoffice IT ApS’, som er ultimativt kontrolleret af Agilitas Private Equity LLP, erhvervelse af enekontrol over Datacon Enterprise Solutions ApS

Resumé

Transaktionen indebærer, at Danoffice IT ApS, som er ultimativt kontrolleret af Agilitas Private Equity LLP, erhverver 100 pct. af aktierne og dermed enekontrol over Datacon Enterprise Solutions ApS. Datacon Enterprise Solutions ApS er en dansk IT-virksomhed, der rådgiver om optimering af it-infrastrukturen for en længere række virksomheder og sælger i den forbindelse IT-hardware og software. Datacon udbyder også IT-outsourcing i form af hosting/managed service og cloudløsninger, bl.a. Backup as a Service (Baas). Agilitas Private Equity LLP er en kapitalfond med fokus på investeringer i mellemstore virksomheder. Agilitas Private Equity LLP består af seks porteføljeselskaber, hvoraf fire af selskaberne har aktiviteter i Danmark: i) Danoffice IT, ii) Reconor, iii) Recover Nordic og iv) Teracom A/S. Danoffice IT ApS er en global forhandler af hardware og software, der er specialiseret i salg af IT-udstyr til internationale nødhjælpsorganisationer med aktiviteter på tværs af landegrænser. KFST havde ikke reservationer overfor fusionen og godkendte den efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§ 12c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant