Mødedato: 28-02-2007

Dansk Avis Omdeling

Resumé

Sagen vedrørte stiftelsen af et joint venture mellem Syddanske Medier K/S (Syddanske Medier) og JP/Politikens Hus A/S (JP/Politikens Hus). Joint venturet skulle distribuere ensartede, adresserede forsendelser (aviser og magasinpost) i Jylland og videreføre parternes eksisterende distributionsvirksomhed. Selskabets navn var Dansk Avis Omdeling A/S (Dansk Avis Omdeling). Konkurrencerådet fandt, at fusionen vil medføre visse omkostningssynergier men navnlig sikre højere omdelingskvaliteten grundet driftsmæssige fordele. Navnlig i de områder, hvor parternes eksisterende distributionsnet overlapper grundet et tættere distributionsnet. Rådet fandt dog også, at fusionen kunne medføre væsentlige negative virkninger på markedet for adresseret distribution af aviser om morgenen, konkret ved at skabe en dominerende stilling. Konkurrencerådet kunne dog godkende fusionen med tilsagn om: a) DAO måtte kun sælge produkter og ydelser, såfremt dette skete på sædvanlige, kommercielle og ikke-diskriminerende vilkår, b) Moderselskaberne og disses datterselskaber måtte kun sælge produkter og ydelser til DAO, såfremt dette skete på sædvanlige, kommercielle og ikke-diskriminerende vilkår, c) DAO vil kun nægte at indgå aftale om distribution af adresserede aviser, hvis dette kunne begrundes med dokumenterede kapacitetsbegrænsninger, d) DAO vil ikke fastsætte priser eller vilkår, der direkte eller indirekte udgjorde en leveringsnægtelse og e) DAO’s priser og vilkår for distribution af adresserede aviser skulle være offentlige. Konkurrencerådet godkendte fusionen, jf. konkurrencelovens § 12 e, stk. 1, jf. § 12 c, stk. 2.

Myndigheder

Rådet

Regler

Fusion

Udfald

Tilsagn

Opfølgninger

Tilsagn

Litra

§ 12e, stk. 1, jf. § 12c, stk. 2.

Skadesteorier

Ensidige virkninger

Brancher

Distribution af trykvare

Samhandeler

Ikke relevant

Produktmarkeder

Markederne for distribution af aviser og magasinpost