Fusionen vedrørte DT Groups overtagelse af virksomheden drevet af Tommerup Trælasthandel A/S. Transaktionen indebærer, at DT Group A/S via en aktivoverdragelse overtager virksomheden drevet af Tommerup Trælasthandel A/S. DT Group A/S er en dansk kapitalkæde inden for detailsalg af byggematerialer, som ejes af Wolseley plc, der globalt driver tilsvarende aktiviteter. DT Group ejer i Danmark bl.a. trælastkæderne Stark, der primært sigter mod professionelle aftagere, og Silvan, der især sigter mod private kunder. Pr. februar 2012 har Stark og Silvan hhv. 88 og 39 udsalgssteder i Danmark, heraf hhv. 11 og 3 på Fyn. Tommerup Trælasthandel har drevet ét udsalgssted på Fyn, der især henvender sig til professionelle kunder men som også sælger til private kunder. Styrelsen fandt, at fusionen ikke hæmmede den effektive konkurrence betydeligt. Fusionen skulle således godkendes i medfør af konkurrencelovens § 12 c, stk. 1, jf. stk. 2, 1. pkt.
Mødedato: 02-04-2012
DT Groups overtagelse af Tommerup Trælasthandel på Fyn
Resumé
Myndigheder
Rådet
Regler
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgninger
Nej
Litra
§ 12 c stk. 1
Skadesteorier
Ingen
Samhandeler
Ikke relevant