Mødedato: 26-10-2005

E-parts A/S klage over Mazda Motor Danmark

Resumé

På baggrund af klage fra en konkurrent fandt Konkurrencerådet, at Mazda Motor Danmark havde misbrugt sin dominerende stilling ved at have meddelt de autoriserede reparatører, at Mazda Danmark A/S ville gennemføre uvarslede kontrolbesøg, hvor der skulle være adgang til alle dele af forretning, værksted og reservedelslager. Mazda Motor Danmark fremførte, at forretningsbetingelsen var legitim, da den var nødvendig for at imødekomme piratkopier og varemærkeforfalskning. Mazda Motor Danmark havde 75% af markedet for Mazda-reservedele i Danmark og indtog derfor en dominerende stilling på markedet. Bestemmelserne ansås for ikke at være proportionel eller saglig og var derfor en urimlig handelsbestingelse, jf. konkurrencelovens § 11, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 1. Konkurrencerådet udstedte påbud til Mazda Danmark om, at denne adfærd straks skulle ophøre.

Myndigheder

Rådet

Regler

kl § 11

Udfald

Påbud

Opfølgninger

Nej

Litra

KL § 11, stk. 3, nr. 1

Skadesteorier

Urimelige vilkår

Brancher

Bilsalg