E-takeaway vs. Konkurrence & Forbrugerstyrelsen (JustEat I)

E-takeaway mente at være ofre for “misbrugsadfærd” iværksat af konkurrencen Just Eat i perioden 2005 – 2008 samt implicit heri at Just-Eat indtog en dominerende stilling på markedet for online takeaway portaler. Selve misbruget er kun delvist konkretiseret i dommen, men synes at have vedrørt Just-Eat brug af langvarige (over 12 måneder) samarbejdsaftaler med eksklusiveelementer, men der synes at herske en del uenighed mellem E-takeaway og KFST om kundernes mulighed for at opsige aftalerne. KFST havde dog afvist at åbne en sag, bl.a. da det var uklart, hvordan markedet skulle afgrænses. Derudover var E-takeaway ikke tillagt partsstatus samt ikke “partshørt” om indholdet af et møde mellem KFST og Just-Eat. E-takeaway anlagde herefter sag mod KFST, med påstand om at denne var forpligtet til at åbne en sag samt tillægge E-takeaway partsstatus. Retten frikendte Konkurrence & Forbrugerstyrelsen for begge påstande og stadfæster derved både KFST generelle skønsmargin i forhold til hvilke sager man åbner samt det snævre partsbegreb på Konkurrenceområdet. Se også Sø & Handelsrettens dom af 5 MAR 2015 – e-takeaway vs. just eat, der vedrørte samme underliggende konflikt blot rettet direkte mod Just-Eat.