Mødedato: 30-08-2006

Elsam påbydes at opfylde sit tilsagn fra Elsam/NESA-fusionen

Resumé

Sagen vedrørte et påbud om at opfylde et tilsagn. I sagen havde konkurrencestyrelsen udstedt et påbud til Elsam – der var en del af DONG Energy – for at sikre, at selskabet opfyldte sit tilsagn fra Elsam/NESA-fusionen om at sælge sine decentrale kraftvarmeværker. Dette skyldtes, at Elsam ikke ønskede at gennemføre salget, selvom den udpegede trustee havde modtaget købstilbud. Ifølge Elsam var de tilbudte priser for lave. Trustee vurderede, at tilbuddene afspejlede markedsprisen for værkerne. Da der ifølge tilsagnet ikke var nogen minimumspris, blev Elsam påbudt at sælge værkerne til én af de to købere inden en nærmere fastsat dato, jf. konkurrencelovens § 12 e, stk. 3. Elsam klagede den 7. august 2006 over styrelsens påbud til Konkurrenceankenævnet.