Mødedato: 12-12-2018

Eurowind Energy Holding A/S og Eniig Holding A/S

Resumé

Ved transaktionen indsættes EEH som et nyt selskab mellem Eurowind Energy A/S (herefter EWE) og dets nuværende ejere, og EEH og Eniig indskyder deres respektive datterselskaber EWE og Eniig Renewables A/S til et selvstændigt fungerende joint venture, som efter fusionen vil have Eurowind Energy A/S’ navn. EEH og Eniig vil have fælles kontrol over joint venturet. Ved oprettelsen af joint venturet vil EEH og Eniig hver især indskyde alle deres aktiviteter og opgaver, der relaterer sig til udvikling, administration, produktion og salg af el, som genereres via vind- eller solparker. EWE-gruppens (som består af Eurowind Energy Holding A/S og datterselskabet EWE) hovedaktiviteter er ejerskab, drift, administration samt køb, salg og udvikling af vindmølle- og solcelleparker i Europa. Eniig-gruppen, som bl.a. består af Eniig, er ultimativt ejet af Eniig a.m.b.a. Eniig-gruppens hovedaktiviteter er at drive produktions-, distributions- og forsyningsvirksomhed inden for el, varme, fibernet og al virksomhed relateret hertil. Ud over kerneydelser som elforsyning, fiberbredbånd, elhandel og produktion af vedvarende energi tilbyder Eniig gruppen accessoriske ydelser, herunder energirådgivning. KFST havde ikke reservationer overfor fusionen og godkendte den efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§ 12c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant