Mødedato: 23-05-2019

Francisco Partners Management LP’s erhvervelse af enekontrol med EG A/S

Resumé

Transaktionen indebærer, at Francisco Partners gennem sit datterselskab Camelot Bidco ApS erhverver 100 pct. af aktierne i EG. Francisco Partners erhverver dermed enekontrol med EG. EG har aktiviteter inden for udvikling, markedsføring og licens af software samt andre relaterede aktiviteter hertil. EG er en international softwareleverandør af softwareløsninger til virksomheder inden for både den offentlige og private sektor med primært fokus i Skandinavien, herunder Danmark. EG fokuserer primært på ERP-løsninger, der benyttes på tværs af en række brancher og bl.a. omfatter løn, forretningsprocesser, administration, social omsorg og økonomisk forvaltning. Francisco Partners er en private equity fond, der udelukkende fokuserer på investeringer i teknologi og teknologibaserede virksomheder. Francisco Partners har hovedkontor i San Francisco i USA. Francisco Partners udbyder via sit porteføljeselskab Prometheus softwareløsninger på det danske marked for ERP-løsninger. KFST havde ikke reservationer over for fusionen og godkendte den efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§ 12c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant

Metoder

Ikke angivet

Produktmarkeder

Ikke angivet