Sagen vedrører en fusion mellem Pensionskassen for Sygeplejersker og Pensionskassen for Lægesekretærer. Fusionen finder sted som en virksomhedssammenlægning med Pensionskassen for Sygeplejersker som den fortsættende pensionskasse og Pensionskassen for Lægesekretærer som den ophørende pensionskasse. Fusionen gennemføres som en fuldstændig sammenlægning, hvor den ophørende pensionskasse overfører samtlige aktiver og passiver samt medlemsbestand til den fortsættende pensionskasse. I forbindelse med fusionen skifter den fortsættende pensionskasse navn til Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer. Både Pensionskassen for Sygeplejersker og Pensionskassen for Lægesekretærer har aktiviteter indenfor pensionsydelser og formueforvaltning. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.
Mødedato: 28-03-2014
Fusion mellem Pensionskassen for Sygeplejersker og Pensionskassen for Lægesekretærer
Resumé
Myndigheder
Rådet
Regler
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgninger
Nej
Litra
§12c, stk. 7
Skadesteorier
Ingen
Samhandeler
Ikke relevant