Mødedato: 24-04-2002

HORESTAs klage over Arbejdsmarkedets Feriefond (AFF)

Resumé

Konkurrencerådet konstaterede, at Arbejdsmarkedets Feriefonds støtte var konkurrenceforvridende i forhold til private udlejere af overnatningsfaciliteter, der drev virksomhed i konkurrence med de støttede aktiviteter. Da Beskæftigelsesministeriet har udtalt, at støtten til både kerne- og sideaktiviterne var lovlige i henhold til offentlig regulering, valgte Konkurrencerådet at henstille til ministeren, at loven burde ændres, således fonden ikke længere skulle kunne give feriecentre og vandrerhjem støtte til den løbende drift, specielt den løbende vedligeholdelse, og at støtten fremover alene skulle kunne gives til generelle ferie- og oplevelsesformål, herunder til infrastrukturprojekter. Rådet henstillede desuden til, at der ved uddeling af støtte blev stillet krav til, at sideaktiviteter blev drevet på markedsøkonomiske vilkår, herunder særligt selvstændige regnskaber. I september 2002 kunne Konkurrencerådet notere, at Beskæftigelsesministeren havde meddelte rådet, at man havde taget Konkurrencerådets afgørelse til efterretning, og at ministeriet på baggrund af Konkurrencerådets konklusioner og anbefalinger iværksatte en revidering af vedtægterne for Arbejdsmarkedets Feriefond.

Myndigheder

Rådet

Regler

kl § 11a

Udfald

Problem

Opfølgninger

Nej

Litra

§11a, stk. 2 og 3

Skadesteorier

Statsstøtte

Brancher

Fond

Samhandeler

Ikke angivet