Mødedato: 24-06-2020

Informationsudveksling mellem HUGO BOSS og Ginsborg

Resumé

Sagen vedrører en samordnet praksis om informationsudveksling af priser, rabatter og/eller mængder i forbindelse med fremtidige udsalg mellem konkurrenterne HUGO BOSS NORDIC ApS (”HUGO BOSS”) samt Ginsborg ApS og Ginsborg Frederiksberg Centret ApS (samlet”Ginsborg”). En adfærd rettet mod at begrænse konkurrencen på detailmarkedet for beklædnings-genstande i Danmark. Konkurrencerådet fandt, at Ginsborg ApS og Ginsborg Frederiksberg Centret ApS udgjorde én økonomisk enhed, hvorfor de to virksomheder kan anses for sammen at have foretagetinformationsudvekslingen. HUGO BOSS er både leverandør/producent og forhandler af beklædningsgenstande af mærket Hugo Boss. Ginsborg er forhandler af beklædningsgenstande af bl.a. mærket Hugo Boss. Virksomhederneer derfor begge aktive på detailmarkedet for beklædningsgenstande. Parterne indgår derfor både i et kunde-/leverandørforhold og er samtidig konkurrenter på detailmarker hvorfor informationsuvekslingen både var vertikal og horisontal. Sagen blev indledt på baggrund af en kontrolundersøgelse foretaget den 4. oktober 2018 hos Ginsborg ApS, der afsløret at der i perioden fra den 5. december 2014 til den 19. april 2018 er udvekslet informationer mellem HUGO BOSS ogGinsborg. Det har bl.a. omfattet at HUGO BOSS på forespørgsel fra Ginsborg løbende i perioden har orienteret Ginsborg om strategiske, individualiserede og fremtidige forhold, herunder priser, rabatter og/ellermængderi forbindelse med fremtidige udsalg. Rådet fandt, at informationsudveksling var egnet til fjerne eller væsentligt reducere strategiske usikkerhedsmomenter om den fremtidige adfærd og bl.a. have medført lavere udsalgsrabatter og kooridneret, nogle gange mindre, varesortiment på udsalg. Det relevante marked var umiddelbart detailmarkedet for beklædningsgenstande i Danmark, men endelig afgrænsning var ikke nødvendig. Da informationsudveksling i hele perioden forfulgte det samme konkurrencebegrænsende formål forelå der en samlet sammenhængende overtrædelse af konkurrencelovens § 6 og Artikel 101. Stadfæstet af Konkurrenceankenævnet 23/6-2021, men dissens omkring hvorvidt der forelå en formålsovertrædelse.