Transaktionen omfatter, at Kirk Kapital og Karsten Ree opnår fælleskontrol med Ellepot og PlantPaper gennem Danish Horticulture Group A/S. Kirk Kapital og Karsten Ree opnår fælles kontrol på basis af henholdsvis aftale og overdragelse af aktier og anparter. Kirk Kapital har aktiviteter inden for industri-, udviklings-, handels-, ejendomsadministrations-, finansierings- og investeringsvirksomhed. Karsten Ree-koncernen foretager investeringer i mellemstore og store virksomheder i Danmark. Koncernen har desuden aktiviteter med køb og salg af aktier. Karsten Ree-koncernen kontrollerer aktuelt PlantPaper. Ellepot sælger og udlejer semi- og fuldautomatiske maskiner, som benyttes til at producere spiringspotter. I tilknytning til salg og udlejning af maskinerne sælger Ellepot det papir, som anvendes i produktionen, bakker og serviceydelser til købere og lejere af maskinerne. PlantPaper sælger via Sungrow A/S semi- og fuldautomatiske maskiner til produktion af spiringspotter samt tilhørende salg af plantebaseret papir, der anvendes på maskinerne og serviceydelser. Derudover producerer og sælger PlantPaper via PlantPaper Production A/S færdigproducerede spiringspotter. KFST godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.
Mødedato: 17-05-2021
Kirk Kapital A/S’ og Karsten Ree Holding C ApS’ erhvervelse af fælleskontrol over Ellepot A/S og PlantPaper Holding ApS
Resumé
Myndigheder
Styrelsen
Regler
Fusion
Udfald
Godkendt
Litra
12 c, stk. 7.
Skadesteorier
Ingen