Mødedato: 28-01-2004

Klage fra Bonnier om momsfritagelse for aviser, jf. momslovens § 34, stk. 1

Resumé

Konkurrencestyrelsen har i medfør af konkurrencelovens §2, stk. 5, meddelt Bonnier Publications A/S at Styrelsen ikke finder anledning til at rette henvendelse til Skatteministeriet om momslovens § 34, stk. 1, nr. 14. Det følger af denne bestemmelse, at dagblade er undtaget fra at betale moms. Landsskatteretten har i en kendelse af 31. maj 2001 vurderet at bladet Private Penge (der udgives af klager) ikke kan anses som en avis efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 14. Bonnier rettede herefter henvendelse til Told- og Skattestyrelsen og Konkurrencestyrelsen, idet klager ikke fandt, at der sker en ensartet momsmæssig behandling af ensartede magasiner. Told- og Skattestyrelsen svarede ved brev af 6. oktober 2003 klager, at styrelsen er af den holdning, at der sker en ensartet momsmæssig behandling af ensartede magasiner. Skatteministeriets departement har oplyst overfor konkurrencestyrelsen, at man ikke finder, det vil være hensigtsmæssigt at ændre reglerne, af kulturpolitiske og demokratiske hensyn, herunder hensynet til “at fremme flerheden samt udbredelsen af dagblade”. Konkurrencestyrelsen finder ikke anledning til at stille spørgsmålstegn ved de kulturpolitiske hensyn, der ligger til grund for momsfritagelsen. Momsfritagelsesreglerne kan potentielt have en konkurrenceforvridende effekt, hvis to produkter, der i nogle henseender kan siges at tilhøre det samme produktmarked, på trods heraf bedømmes forskelligt efter 34, stk. 1, nr. 14. Konkret ser styrelsen dog ingen klare eksempler på, at dette er tilfældet.

Myndigheder

Rådet

Regler

off. reg.

Udfald

intet problem

Opfølgninger

Nej

Skadesteorier

Offentlig regulering

Samhandeler

Ikke relevant

Metoder

Ikke relevant

Produktmarkeder

Ikke relevant