På baggrund af Ankenævnets hjemsendelse af rådsafgørelsen af 21. juni 2001 genvurderede Konkurrencestyrelsen spørgsmålet om, hvorvidt der havde fundet krydssubsidiering sted i forbindelse med Skolen for luftfartsuddannelsers (SLU) fusion med 3 Teknisk Erhvervsskolecenter (TEC) i form af Undervisningsministeries eftergivelse af en gældspost på 8,7 mio kr, som var oparbejdet i perioden 1997-2001. Undervisningsministeriet har i forbindelse hermed udtalt, at støtten i form af gældseftergivelse er givet lovligt i henhold til offentlig regulering. Endvidere oplystes det, at Forsvarsministeriets støtte i form af afprøvning og udvælgelse af pilotelever var hjemlet i lovgivningen. Styrelsen valgte også at undersøge om de rente- og afdragsfrie lån, der var givet, var ulovlig statsstøtte. Dette havde dog hjemmel i loven, hvorfor lånene ikke var ulovlig statsstøtte. Rådet meddelte derfor, at der var givet konkurrenceforvridende statsstøtte til SLU og de 3 TEC, men at støtten havde hjemmel i lovgivningen, hvorfor støtten ikke var ulovlig statsstøtte.
Mødedato: 26-11-2003
Klage over konkurrenceforvridende støtte til skolen for luftfartsuddannelser II
Resumé
Myndigheder
Rådet
Regler
kl § 11a
Udfald
Ej hjemmel
Opfølgninger
Nej
Litra
§11a, stk. 3
Skadesteorier
Statsstøtte
Metoder
Ikke relevant
Produktmarkeder
Ikke relevant