Mødedato: 23-02-2005

Klage over optagelsesbetingelser hos Dansk Pelsdyravlerforening

Resumé

Konkurrencestyrelsen afviste i medfør af § 14, stk. 1, 3. pkt. at foretage yderligere i anledning af en klage over optagelsesbetingelser hos Dansk Pelsdyravlerforening. Klagen var indgivet af en svensk pelsdyravler, der fra Dansk Pelsdyravlerforening havde fået afslag på at blive optaget i foreningen med henvisning til, at klagers avlsdyr befandt sig i Sverige. Klager havde netop med henblik på at blive optaget i Dansk Pelsdyravlerforening etableret en pelsdyrfilial i Danmark, dog således at avlsdyrene befandt sig i Sverige, hvor selve produktionen foregår. Bearbejdelsen af skind (selve skindproduktionen) foregår i Danmark. Dansk Pelsdyravlerforening har overfor Konkurrencestyrelsen forklaret, at foreningen altid og konsekvent har haft som vilkår for medlemskab, at der skal være tale om avlsdyr, der befinder sig i Danmark. Medlemsrettighederne, så som katastrofehjælpsordningen og konsulenttjenesten, er baseret på, at pelsdyravlen er under givet dansk lovregulering både for så vidt angår sygdomsbekæmpelse og vilkårene for driften i miljømæssig og avlsmæssighenseende. Det var er Konkurrencestyrelsens vurdering,at Dansk Pelsdyravlerforenings afvisning af medlemskab for den svenskeavler ikke harnogen mærkbar på-virkning af konkurrencen på noget marked, der er relevant for sagen. Det forhold, at et medlemskab umiddelbart forekommer økonomisk attraktivt for den svenskeavler, er ikke ensbetydende med, at foreningens afvisning af at optage virksomheden er konkurrencebegrænsende eller iøvrigt i strid med konkurrencelovens forbudsbestemmelser.

Myndigheder

Rådet

Regler

kl §§ 6/11

Udfald

sag lukket

Opfølgninger

Nej

Samhandeler

Ikke angivet