Mødedato: 16-09-2016

Kolding Biler A/S’ erhvervelse af Semler Retail A/S forretning i Esbjerg

Resumé

Fusionen indebærer, at Kolding Biler erhverver enekontrol med Semler Retail Esbjergs aktiviteter indenfor salg af biler, reservedele samt reparation af mærkerne Volkswagen og SKODA. Semler Retail A/S’ primære aktiviteter består af distribution af personbiler og varevogne (maks. 5 ton), salg af reservedele og tilbehør samt drift af værksteder. Semler Retail Esbjerg er autoriseret forhandler og reparatør af mærkerne Volkswagen og SKODA. Kolding Biler A/S er en del af Auto-Centralen koncernen, som driver virksomhed med forhandling af nye og brugte biler samt service og reservedelssalg fra lokationer i Syd- og Sønderjylland. Auto-Centralen koncernen ejer – bl.a. via selskabet Kolding Biler A/S – en række bilforretninger, der drives under navnet Autocentralen og Tegllund og Autocentralen. Koncernen har også autoriserede forhandlere og reparatører af bl.a. mærkerne SKODA og Volkswagen. Idet fusionen på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke giver anledning til indsigelser, godkendte KFST den efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§ 12c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant

Metoder

Ikke angivet

Produktmarkeder

Ikke angivet