Mødedato: 09-08-2022

Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder

Resumé

KFST har gennemført en analyse af konkurrencen mellem bankerne. Analysen indikrer konkurrenceproblemer. Mange kunder opfatter markedet som komplekst og har svært ved at sammenligne banker og produkter. Samtidig viser analysen, at kunderne har svært ved selv at sammenligne banker og produkter samt gennemskue konsekvensen af deres valg. Cirka 40 procent af dem, der overvejer at skifte bank, gør det ikke på grund af kompleksiteten. Gennemsnitligt skifter cirka fem procent af privatkunderne årligt primær bank. Niveauet har været stabilt de seneste ti år. Kundemobiliteten er forholdsvis lav sammenlignet med andre markeder, mens mobiliteten omvendt ser ud til at være relativt højt set i et internationalt perspektiv. Mobiliteten dækker over, at der er en stor gruppe inaktive kunder på markedet. Eksempelvis har 60 procent af kunderne ikke skiftet primær bank de seneste 14 år. Generelt er kunderne tilfredse med deres eget valg af bank. Over halvdelen vil anbefale andre at bruge den, mens kun otte procent vil fraråde det. Samtidig er størstedelen af kunderne — knap 70 procent — tilfredse eller meget tilfredse med deres bank. Salget af andre finansielle produkter via bankerne har væsentlig betydning for bankernes indtjening og for konkurrencen på de tilstødende markeder. Tidligere analyser peger på konkurrenceproblemer på flere af disse markeder. Det gælder for eksempel realkredit, investeringsforeningsbeviser og på dele af betalingsmarkedet.