Mødedato: 21-12-2018

Maj Invest Equity 5 K/S’ erhvervelse af enekontrol over Good Food Group A/S og Emballagegruppen A/S

Resumé

Transaktionen omfatter, at Maj Invest Equity 5 erhverver enekontrol over Good Food Group A/S og Emballagegruppen A/S. Købet sker sammen med tre pensionskasser. Maj Invest Equity 5 blev etableret i 2016 og indgår i gruppen af fonde under Maj Invest Equity A/S. Maj Invest Equity 5 fokuserer på investeringer i danske small- og mid-cap-virksomheder og kontrollerer 5 porteføljeselskaber inden for teknologi, service og produktion: Itadel A/S, Icotera A/S, Aclass A/S, VRGH II Aps og Roll-o-Matic A/S. Good Food og Emballagegruppen er internationale fødevare- og emballagevirksomheder med fabrikker i fem lande og kunder i mere end 75 lande. Good Food producerer et bredt sortiment af fødevarer, herunder marmelader, nødder, saucer og dressinger, som markedsføres både under egne brands (herunder bl.a. Svansø, Skælskør Frugtplantage, Vendelbo, Danica, Dana og Christians Grød) og som private labels. Good Food leverer primært fødevarer til dagligvarebranchen, men også til restaurant-, hotel- og cateringbranchen (horeca) og til fødevareindustrien. Fødevarerne produceres/sælges af følgende fem virksomheder: Scandic Food, Danica Foods, Streamline Foods, Jan Import og Dalby Mølle. Emballagegruppen producerer kartonnage, etiketter og tryksager til både food og non food-produkter. Emballagegruppen sælger sine produkter koncerninternt såvel som til tredjemand. Produkterne produceres af følgende tre virksomheder: Emballagegruppen (binavn Dan Labels), Strandbygaard og Digitalhuset Vejle. KFST havde ikke reservationer overfor fusionen og godkendte den efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§ 12c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant