Mødedato: 13-07-2017

Maj Invest Equity 5 K/S’ erhvervelse af fælleskontrol med et nystiftet selskab “NewCo ApS”

Resumé

Sagen vedrører en fusion mellem Maj Invest Equity 5 K/S og Victor Gruppen Restauranter Holding ApS (VGRH) mfl. Transaktionen indebar, at Maj Invest Equity 5 K/S erhvervede 50 pct. af de stemmeberettigede A-kapitalandele i et nystiftet selskab ”NewCo ApS”, der herefter blev moderselskab til en række Københavnske restauranter. Investeringsfonden Maj Invest Equity 5 K/S indgår i gruppen af fonde under Maj Invest Equity A/S. Maj Invest Equity 5 K/S kontrollerer to porteføljeselskaber, henholdsvis Icotera A/S og TDCH A/S, der er aktive inden for henholdsvis gateway- og software løsninger til fibernetværksoperatører og hosting services. Derudover kontrollerer Maj Invest Equity A/S via Maj Invest Equity 4 K/S i konkurrenceretlig henseende Sticks’n’-Sushi A/S, der ligeledes driver virksomhed i restaurationsbranchen. Da fusionen ikke gav anledning til indsigelser, godkendte KFST den efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§ 12c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant