Konkurrencestyrelsen fandt, at Matas kædens vedtægter var omfattet af KL § 6, stk. 1, og derfor ikke kunne gives en ikke-indgrebserklæring efter KL § 9. Vedtægterne indholdte konkurrencebegrænsende bestemmelser, idet de opstillede kvantitative og kvalitative adgangskrav til nye medlemmer, samt forbud mod videresalg af vare indkøbt fra Matas A/S, forbud mod at deltage i andre indkøbs. og salgssamarbejder og pligt til at tilbyde Matas at overtage lejemål ved salg. Vedtægterne indeholdte desuden en centerprioriteringsregl, der bevirkede, at der ikke kunne opstå konkurrence i mellem aktionærerne ved etablering af en butik i et venter. Konkurrencerådet meddelte Matas A/S, at vedtægterne kunne gives en individuel fritagelse efter KL § 8, stk. 1, såfremt de ovenstående bestemmelser i vedtægter samt centerprioriteringsreglen blev ophævet. Konkurrencestyrelsen lagde i afgørelsen til grund, at der var tale om en horisontal aftale imellem selvstændige erhvervsdrivende (se pkt. 22), hvorfor Matas A/S måtte anses som et joint venture. Det kan overvejes, om ikke det havde været mere korrekt at have anset Matas A/S som en franchisegiver, hvorfor der havde været tale om en vertikal aftale. Konkurrenceankenævnet stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse af 21. juni 2000. Ankenævnet fandt – i lighed med Konkurrencerådet – ikke, at betingelserne opregnet i konkurrencelovens § 8, stk. 1, var opfyldt. Der var ikke i det, som MATAS havde anført, grundlag for at underkende det af Konkurrencerådet udøvede skøn.
Mødedato: 21-06-2000
Matas A/S vedtægter
Resumé
Myndigheder
Rådet
Regler
kl. § 6
Udfald
Påbud
Opfølgninger
Nej
Litra
§6
Brancher
Hudpleje
Samhandeler
Ikke angivet