Fusionen vedrørte Finance & Consult ApS, Togu ApS, Christian Riis-Hansen og DANX Group A/S. Den 18. maj 2018 blev der mellem Gønge Holding ApS, Thorhauge Holding Aps og DANX Partners ApS (sælgerne) og MST Finance & Consult ApS, Togu ApS og Christian Riis-Hansen (konsortiet) indgået en aktieoverdragelsesaftale, hvorved konsortiets medlemmer ved gennemførelsen af den anmeldte fusion hver især gennem Holdingselskabet af 8. maj 2018 ApS erhvervede aktier og stemmerettigheder i DANX Holding I ApS, der på tidspunktet for fusionens gennemførelse ville eje 100 pct. af aktierne i DANX Group A/S. Der var tale om en fusion omfattet af konkurrencelovens fusionsbegreb, jf. § 12 a, og omsætningen for de virksomheder, der deltog i fusionen, oversteg omsætningstærsklerne i konkurrencelovens § 12, stk. 1, nr. 1. Fusionen gav dog ikke anledning til indsigelser, hvorfor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.
Mødedato: 19-06-2018
MST Finance & Consult ApS, Togu ApS og Christian Riis-Hansen erhvervelse af fælleskontrol over DANX Group A/S
Resumé
Myndigheder
Styrelsen
Regler
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgninger
Nej
Skadesteorier
Ingen
Samhandeler
Ikke relevant