Ved transaktionen erhverver Nalka Invest AB enekontrol over Certego-gruppen. Certego-gruppen er leverandør af sikkerhedsløsninger i Norden og har afdelinger i Sverige, Danmark, Norge og Finland. Certego-gruppen har hovedsæde i Västerås, Sverige. Certego A/S er aktiv i Danmark og leverer totalløsninger inden for sikkerhed, herunder for både mekanisk, elektromekanisk og elektronisk sikkerhedsudstyr (heriblandt låse og cylindere, adgangskontrol, overvågningskameraer, alarmer m.m.). Certego A/S’ kundegruppe er varieret, navnlig omfattende lejligheds- og virksomhedskomplekser (B2B) og offentlige kunder (B2P). Nalka Invest AB er et svensk investeringsselskab, der investerer i små- og mellemstore private selskaber i Norden inden for forskellige industrier og sektorer. Nalka Invest AB’s porteføljeselskaber med aktiviteter i Danmark er Best Transport Danmark ApS, Eson Pac Denmark A/S, Lekolar SIS A/S, OneMed A/S og Prototal Damvig A/S. Nalka Invest AB er kontrolleret af Interogo Holding AG, der har porteføljeselskaber i Sverige, Danmark, Norge og Finland, og som er ejet af Interogo Foundation Goldcup 27959 AB (under navneændring til Locksley Holding AB), der er 100 pct. ejet af Nalka Invest AB og har som eneste formål at eje aktierne i Certego-gruppen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.
Mødedato: 11-08-2021
Nalka Invest AB’s erhvervelse af enekontrol over Certego A/S, Certego AB, Certego AS og Certego OY
Resumé
Myndigheder
Styrelsen
Regler
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgninger
Nej
Litra
12 c, stk. 7.
Skadesteorier
Ingen
Samhandeler
Ikke relevant