Sagen vedrører en fusion mellem Nellemann Holding A/S og Svenningsens Maskinforretning A/S. Transaktionen indebærer en aktieoverdragelsesaftale, hvorved Nellemann Holding A/S erhverver 85 pct. af aktiekapitalen i Svenningsens Maskinforretning A/S fra de tre ejere BESV Holding ApS, HESV Holding ApS og Svenningsen Holding A/S. Som følge af transaktionen opnår Nellemann Holding A/S enekontrol med Svenningsens Maskinforretning A/S. Nellemann Holding A/S er moderselskab i en koncern, der driver import og detailsalg af nye og brugte biler hovedsagligt af mærkerne Kia, Izusu, Fiat, Ford, Volvo og Aston Martin. Endvidere tilbyder Nellemannkoncernen privat- og erhvervsleasing af biler. Svenningsens Maskinforretning A/S er leverandør af professionelle maskiner og tilbehør til pleje og vedligeholdelse af vej- og græsarealer samt entreprenørmaskiner. Endvidere tilbyder Svenningsens Maskinforretning A/S vedligeholdelse, reparation, reservedele og uddannelse relateret til drift og vedligeholdelse af de professionelle maskiner. Da fusionen ikke gav anledning til problemer, blev den godkendt efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.
Mødedato: 19-06-2017
Nellemann Holding A/S’ erhvervelse af enekontrol over Svenningsens Maskinforretning A/S
Resumé
Myndigheder
Styrelsen
Regler
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgninger
Nej
Litra
§12 c, stk. 7
Skadesteorier
Ingen
Samhandeler
Ikke relevant
Produktmarkeder
Import og detailsalg af biler