Ved transaktionen erhverver NetIP Invest A/S (“NetIP Invest”) 100 pct. af aktiekapitalen i netIP A/S (“netIP”) fra Euronet ApS, som er ejet af Martin Kjølhede og en række minoritetsaktionærer. Efter transaktionens gennemførsel foretager Martin Kjølhede og andre netIP-medarbejdere en reinvestering på ca. 30 pct. i NetIP TopCo A/S, således at Adelis Equity Partners Fund III ultimativt vil eje ca. 70 pct. af aktierne i netIP. NetIP Invest erhverver dermed enekontrol over netIP. NetIP Invest er en virksomhed, som gennem NetIP TopCo A/S er etableret indirekte af Addelis Portfolio III, som er en virksomhed ejet af Adelis Equity Partners Fund III, som er en fond kontrolleret af Adelis Equity Partners (“Adelis”). Adelis er en nordisk private equity fond med fokus på investeringer inden for tech & software, forretningsservices, consumer & industrial og health & life science i norden. netIP er en dansk leverandør af IT services, herunder datacenter services, og i mindre omfang IT produkter, såsom desktops, laptops og skærme, til private virksomheder i Danmark. netIP’s IT services inkluderer abonnementstjenester, såsom cloud-løsninger og serviceaftaler, og tjenester til kunder på timebasis, såsom servicedesk og on-site support (fjernsupport, softwareopdateringer m.v.). netIP har et datacenter beliggende i Thisted. netIPs kunder er hovedsageligt små og mellemstore virksomheder. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.
Mødedato: 29-08-2022
NetIP Invest A/S’ erhvervelse af enekontrol over netIP A/S
Resumé
Myndigheder
Styrelsen
Regler
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgninger
Nej
Litra
12 c, stk. 7.
Skadesteorier
Ingen
Samhandeler
Ikke relevant