Transaktionen omfattede en sammenlægning af NIRAS Fonden og ALECTIA-Fonden med NIRAS Fonden som den fortsættende fond under navnet NIRAS ALECTIA Fonden. NIRAS Fonden er en dansk fond, som ejer NIRAS Gruppen A/S med tilsluttede danske og udenlandske datterselskaber, hvis erhvervsmæssige aktiviteter består i rådgivende ingeniørvirksomhed inden for en lang række områder, herunder byggeri, energi, miljø, infrastruktur, IT og mangagement. ALECTIA-Fonden er en dansk fond, som ejer ALECTIA A/S og en række tilsluttede udenlandske datterselskaber, hvis erhvervsmæssige aktiviteter består i rådgivende ingeniørvirksomhed inden for en række områder, herunder byggeri, energi, miljø, procesteknologi og arbejdsmiljø. KFST vurderede, at fusionen ikke gav anledning til bekymringer og godkendte den efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.
Mødedato: 03-03-2017
NIRAS Fonden og ALECTIA-Fonden
Resumé
Myndigheder
Styrelsen
Regler
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgninger
Nej
Litra
§ 12c, stk. 7
Skadesteorier
Ingen
Brancher
Rådgivning
Samhandeler
Ikke relevant
Produktmarkeder
Byggeri, energi, miljø, infrastruktur, IT og mangement