Mødedato: 15-10-2021

NREP AB’s erhvervelse (via fonden NSF IV Holdings 2 S.à.r.l.) af 48 % af anparterne i samt fælleskontrol over K/S Ejendomsholding Banemarksvej

Resumé

Med transaktionen erhverver NSF IV Holding 2 S.à.r.l., administreret af NREP AB (”NREP”), 48 pct. af anparterne i K/S Ejendomsholding Banemarksvej (”Selskabet”), hvorved NREP samtidig får fælleskontrol over Selskabet sammen med Topdanmark Ejendom A/S (”Topdanmark”) og AG Investments A/S (”AGI”). Selskabet er forud for fusionen ejet af Topdanmark med 40 pct. og af AGI med 60 pct. Efter fusionen vil Selskabet være ejet af Topdanmark med 40 pct., mens AGI og NREP indirekte vil besidde hhv. 12 pct. og 48 pct. af anparterne gennem deres nyetablerede selskab AGI-NREP, som AGI og NREP har fælleskontrol over. NREP AB, der administrerer NSF IV-Fonden, er en registreret fond-manager, hvis formål er at investere i, forvalte og udvikle ejendomme i Norden. NREP AB er ejet 100 pct. af NREP A/S, der bl.a. er ejet af TBL Holding ApS og Novo Nordisk Fonden. NREP har over 4,5 mio. m2 ejendomme i Norden, hvor størstedelen er inden for kerneområderne bolig, logistik, plejehjem og kontorer. Topdanmark Ejendom A/S er et 100 pct. ejet datterselskab af Topdanmark Livsforsikring A/S og har som sin primære aktivitet at foretage investeringer i, samt administrere ejendomme for Topdanmark Livsforsikring A/S og Topdanmark Forsikring A/S. Topdanmark investerer erhvervs- og boligejendomme i hovedstadsregionen og de større danske byer med henblik på udlejning. AG Investments A/S er 100 pct. ejet af AG Gruppen A/S, der er et fullservice ejendomsudviklingsselskab, som udvikler og opfører bolig- og erhvervsejendomme. K/S Ejendomsholding Banemarksvej er et kommanditselskab stiftet med det formål at eje, drive, udvikle og helt/delvist at sælge private udlejningsboliger på Banemarksvej, beliggende på tværs af grænsen mellem Glostrup Kommune og Brøndby Kommune. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

12 c, stk. 7.

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant