Mødedato: 24-11-2021

Nutreco International B.V.’s erhvervelse af Nutrimin Holding ApS

Resumé

Transaktionen indebærer, at Nutreco International B.V. (”Nutreco”) opnår enekontrol over Nutrimin Holding. Nutreco er en global virksomhed, der er aktiv inden for produktion og salg af husdyrfoder og fiskefoder og forarbejdning af kød. Nutreco er et datterselskab af SHV Holding N.V. (”SHV”), som er en familieejet virksomhed med forskelligartede aktivitetsområder. Nutrimin A/S (”Nutrimin”), der er en del af Nutrimin Holding, producerer og sælger foderprodukter til landsbrugsdyr. Nutrimin producerer hovedsageligt mineralblandinger til svin og kvæg. Desuden producerer Nutrimin i mere begrænset omfang fuldfoder til smågrise i melform og koncentrater til smågrise. Endvidere køber Nutrinim mælkeerstatningsprodukter til vi- deresalg uden selv at forestå produktionen heraf. Nutrimin er overvejende aktiv i Danmark. Parterne, der anmeldte fusionen, havde identificeret tre relevante produktmarkeder: 1) markedet for mælkeerstatning, 2) markedet for smågrisefoder og 3) markedet for salg af premix. Styrelsen tog udgangspunkt i et dansk marked, men da fusionen ikke gav anledning til betænkeligheder, uanset om markedet afgrænses bredere end nationalt til Danmark, lod de den endelige afgrænsning af det geografiske marked stå åben. KFST godkendte fusionen på baggrund af en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

12 c, stk. 7.

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant