Post Danmark – adresseløse forsendelser

Efter klage fra Forbruger-Kontakt vurderede konkurrecestyrelsen Post Danmark A/S’ adfærd på markedet for adresseløse forsendelser. Det var ubestridt, at Post Danmark A/S indtog en dominerende stilling på markedet for postforsendelser, herunder adresseløse forsendelser. Forbruger-Kontakt fremførte 4 misbrugspunkter, herunder at Post Danmark A/S havde anvendt (i) diskriminerende og loyalitetsskabende priser og rabatter, (ii) urimeligt lave priser, (iii) urimeligt lange løbetider og (iv) krydssubsidiering med konkurrenceforvridning til følge samt implicit heri ulovlig statsstøtte. Konkurrencestyrelsen udskilte spørgsmålet om urimeligt lave priser til selvstændig analyse (se afgørelse af 24/11-2004), henviste spørgsmålet om ulovlig statstøtte til Kommissionen, og fandt ikke, at der forelå krydssubsidiering eller kundebinding via lang løbetid. Rabataftalerne blev dog anset for ekskluderende grundet to delvist sammenhængende effekter. For det første var en række af dem selektive, og reserveret til udvalgte storkunder. For det andet indeholdt nogle af dem målelementer, hvor kundens forventede antal forsendelser for ét år blev estimeret inden årets start, og rabatterne herefter reguleret ved årets udgang. Endvidere var de progressive, men dog med begrænset udsving i rabatsatserne. Konkurrencerådet fandt dog stadig, at målrabatterne fjernede kundernes incitament til at lade en del af deres eksisterende omsætning eller meromsætning blive distribueret af andre end Post Danmark. Samlet var rabatterne derved både diskriminerende og loyalitetsskabende. Derudover diskriminerende de mellem kunder i samme situation, hvilket også var konkurrencebegrænsende. Konkurrencestyrelsen opbyggede derved sine afgørelse omkring en sondring mellem primary og second line prisdiskrimination, hvor det første reelt er ekskluderende (diskrimination) og det andet (rigtig) diskrimination mellem kunder i indbyrdes konkurrencene. Konkurrencerådet fandt herefter, at Post Danmarks målrabatter til udvalgte storkunder udgjorde et misbrug efter konkurrencelovens § 11 og traktatens artikel 82. Konkurrenceankenævnet opretholdt afgørelsen. Post Danmark indbragte herefter for landsretten, at rabatterne var ekskluderende, dvs. man anfægtede alene den første del af misbruget. Landsretten opretholdt dog Konkurrencerådets afgørelse. Derimod forelagde Højesteret en række spørgsmål for EU dsomtolen (sag C-209/10 – Post Danmark I), herunder om en selektiv prissætning, der dækkede de inkrementelle omkostninger, i sig selv kunne være ekskluderende. Da EU-domstolen besvarede dette benægtende, blev Konkurrencerådets afgørelse herefter hjemvist. Sagen byggede på en problematisk læsning af diskriminationsbegrebet og blev reelt overhalet indenom af Kommissionens udsendelse af sit Discussion Paper. I lyset heraf, samt de beregninger, som var udarbejdet til predatory pricing-analysen, blev det åbenbart, at beregningerne ikke ydede støtte til at identificere et misbrug. Formelt set vedrørte Højesteretsdommen alene den ekskluderende del af misbruget, men efterfølgende synes det klart, at heller ikke den (rigtige) diskrimination kunne bære en misbrugskonklusion. Højesterets dom er gengivet i U.2013.1342H. En række spørgsmål om aktindsigt blev selvstændigt indbragt for ankenævnet. Nævnet stadfæstede dog styrelsens vurdering ved kendelse af 12/8-2004.