Post Danmarks direct mail-rabatsystem (direct mail I)

Direct mail I var foranlediget af en klage fra CityMail, Post Danmarks eneste reelle konkurrent indenfor direct mail. Direct mail er en distributionsform for identiske breve, der afsendes i større mængder fra samme afsender med – i Post Danmarks tilfælde – samme markedsføringsindhold til en gruppe særligt udvalgte adresserede modtagere. Afsenderne kan opnå direct mail-rabat i forhold til Post Danmarks porto på A- og B-breve, forudsat visse mindstemål realiseres. Rabatten fulgte en standardiseret rabatskala, hvor tærsklerne og kriterierne var ens for alle. Tærsklerne rummede dog en trappetrins-rabatskala med et spænd fra 0 til 16 pct., hvor rabatten blev indrømmet for alle udsendelser, og ikke blot for dem, der ligger over hvert trin i rabatskalaen. Endvidere blev rabatten beregnet på baggrund af alle forsendelser, herunder dem, Post Danmark havde eneret på. Som udgangspunkt bedømmes sådanne standardiserede rabatssystemer efter EU-Kommissionens 102-retningslinjer (pkt. 482-496) og fordømmes alene, såfremt en lige så effektiv konkurrent ekskluderes (AEC-testen). KFST fandt dog, at pga. de betydelige efterspørgselsrelaterede fordele i form af markante stor- og samdritsfordele ved distribution af post, herunder direct mail, måtte der anlægges et mere dynamisk perspektiv. En ny konkurrent kunne ikke på kort sigt forventes at opnå samme grad af effektivitet som Post Danmark, der har realiseret disse fordele over en lang periode med eneret til omdeling af postforsendelser. KFST reserverede derfor retten til at fravige AEC-testen (pkt. 497-520), omend det kun delvist synes gjort i den konkrete sag. I stedet tages udgangspunkt i traditionel praksis (pkt. 467-481), hvorefter det påvises, hvordan rabatten også kunne medføre markedsekskludering efter EU-Kommissionens 102-retningslinjer. Et særligt spørgsmål i sagen var, hvor stor en markedsandel konkurrenterne ville kunne opnå, og derved hvordan Post Danmarks effektive pris skulle beregnes. Konkurrencerådet mente, at Post Danmark var en uomgængelig samhandelspartner, hvorfor kun dele af markedet reelt var konkurrenceudsat. Opretholdt af ankenævnet 10/5-2010, der selvstændigt henviser til Post Danmarks super dominerende position. Herefter indbragt for Sø & Handelsretten, der forelagde tre præjudicielle spørgsmål til EU Domstolen (C-23/14 – Post Danmark II), herunder bl.a. om pligten til at anvende AEC-testen. EU Domstolen afviste, at der var pligt hertil, hvorefter Post Danmark hævede sagen (juli 2016), inden den skulle domsforhandles ved Sø & Handelsretten.