Sagen vedrører Red 1 A/S’ køb af 100 pct. af aktierne i Cimber A/S. Aktiekapitalen i Red 1 A/S ejes og kontrolleres ultimativt af SAS AB, som er det ultimative moderselskab i SAS-koncernen. SAS-koncernen er aktiv inden for lufttransport af passager og fragt samt ground handling services. Cimber er aktiv inden for ACMI-leasing af fly, dvs. leasing af fly med mandskab, forsikringer og vedligeholdelse, herunder primært i form af langvarig kontraktflyvning for SAS, samt i begrænset omfang i form af ad hoc charterflyvning for andre kunder end SAS. Fusionen medfører en vertikal forbindelse mellem SAS-koncernen og Cimber, idet ACMI-leasing af fly indgår i produktionen af lufttransport af passagerer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.
Mødedato: 27-01-2015
Red 1 A/S og Cimber A/S
Resumé
Myndigheder
Rådet
Regler
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgninger
Nej
Litra
§12c, stk. 7
Skadesteorier
Ingen
Samhandeler
Ikke relevant