Konkurrencestyrelsen modtog den 1. november 2007 ansøgning om forlængelse af fritagelse efter konkurrencelovens § 8 af samarbejdsaftalen mellem EDC Gruppen og de enkelte EDC-mæglere (Aftale I) og samarbejdsaftalen mellem EDC Gruppen og Foreningen SAFE (Aftale II). Fritagelsen for Aftale I blev oprindeligt givet 10. marts 2000 og er herefter forlænget til den 26. maj 2004, hvor også Aftale II blev fritaget. Begge fritagelser udløb den 1. november 2007. På baggrund af oplysningerne i de foregående fritagelser, samt anmelders supplerende oplysninger i brev af 13. marts 2008, har styrelsen imødekommet en yderligere forlængelse af fritagelsen for begge aftaler. For både Aftale I og II gør det sig gældende, at der ikke ses at være sket væsentlige ændringer i markedsforhold eller markedsstruktur, som kan tilsige en anden konkurrenceretlig vurdering af aftalen end den, som blev lagt til grund ved fritagelsen i 2004. På denne baggrund og i medfør af konkurrencelovens § 8, stk. 4, har Styrelsen forlænget fritagelsen for begge aftaler. Forlængelsen er givet for en periode på 6 år og gælder fra den 1. november 2007 til den 31. oktober 2013.
Mødedato: 18-06-2008
Samarbejdsaftaler mellem EDC Gruppen og de enkelte EDC mæglere, samt EDC Gruppen og Foreningen SAFE
Resumé
Myndigheder
Rådet
Regler
kl. § 6
Udfald
fritagelse jf. § 8
Opfølgninger
Nej
Litra
§8, stk. 4.
Brancher
Ejendomsmægler
Samhandeler
Ikke angivet
Produktmarkeder
Formidling af fast ejendom