Konkurrencerådet meddelte Nordisk Wavin og Uponor, at rådet anså virksomhederne for at indtage en kollektiv dominerende stilling på markedet for salg af plastrør til kloak- vandforsyning og afvandningsformål. Rådet fandt derefter, at virksomhederne havde misbrugt denne stilling ved at give progressive, loyalitetsskabende rabatter til deres kunder. Dette skulle ses i lyset af, at virksomhederne som de eneste på markedet kunne supplere deres kunder med en komplet produktpakke, og at rabatordningerne var forholdsvis ens. Dermed blev der skabt en adgangsbarriere for nye konkurrenter, hvilket udgjorde derfor et misbrug af dominerende stilling, jf. KL § 11, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3. Rådet påbød derfor virksomhederne at ophæve årsbonusen i de respektive samhandelsaftaler. Konkurrenceankenævnet ophævede Konkurrencerådets afgørelse, ved kendelse af 7/11-2001, for så vidt angik Uponor A/S. Ankenævnet fandt ikke, at der forelå det fornødne faktuelle grundlag for at statuere kollektiv dominans. Konkurrenceankenævnet fandt dog ved kendelse af 3/1-01 ikke grundlag for at tillægge klagen opsættende virkning.
Mødedato: 27-09-2000
Samhandelsaftaler for plastrør
Resumé
Myndigheder
Rådet
Regler
kl § 11
Udfald
Problem
Opfølgninger
Nej
Skadesteorier
Ekskluderende rabat
Brancher
VVS
Samhandeler
Ikke angivet